|
Lørdag den 14/6 gennemførte Fursund HK sammen med JHF kreds 2 et strandhåndboldstævne ved Skive strand.
 Ved strandkanten står familie Bonnichsen og ser på da Ceciele og Sabrina afviser en modstander. Stævnet havde deltagelse af 6 pigehold, 4 drengehold, 5 damejuniorhold og 3 herrejuniorhold. Vejret viste sig fra sin gode side, dvs. der kom godt nok nogle mindre regnbyger, de store regnbyger gik dog forbi, først nord for og siden syd for området, hvor stævnet blev afviklet. De fleste hold havde ikke prøvet at spille håndbold i sand før. Derfor var det også dejligt at der var nogen der turde tage springet og udfordre sig selv på denne diciplin. Det samme gjaldt dommerne. Til gengæld var der bred enighed om at det ikke var sidste gang man havde deltaget. Håbet fra arrangørens side er, at de enkelte kampfordelere ude i klubberne vil sende invitationerne videre til relevante personer i deres klub og ikke i skraldespanden. Selv om det er sand der spilles i, så er der mange elementer der kun kan dygtiggøre spillerne til indendørs sæsonen. Strandhåndbold er meget fysisk krævende, det er en simpel form for håndbold, men det udvikler meget på hurtighed og overblik. Vores pigehold bestod af 4 VHK-piger (Emilie, Emma, Mia og Rikke) og 3 Skals GF-spillere (Asmine, Helene og Maiken). Vi nåede helt frem til finalen, hvor vi desværre måtte undvære Asmine og Helene ellers er jeg sikker på at vi var blevet nr. 1, vi tabte begge halvlege med 1 enkelt mål og måtte derfor overlade pladsen til HF Mors. 5 spillere er ikke nok til at gennemføre en optimal kamp i strandhåndbold og slet ikke en finale. I damejuniorrækken var vi ligeledes 7 spillere, de 3 var fra BT/SVIF (Cecilie, Mette og Sabina) og så var der 4 Skals GF-spillere (Anne, Freja, Lisa og Marie Louise). Kampen mod Sortebakken HK var afgørende for hvem af de 2 hold der skulle til DM i strandhåndbold lørdagen efter i Nyborg Strand. Selv om vi var det klart bedste hold og mest rutinerede strandhåndboldhold, formåede vi at dumme os hele 2 gange og tabte derfor sammenlagt. Det startede ellers med at vi vandt suverænt i 1. halvleg med 10 overskydende point. Hvad der så foregik i hovedet på spillerne er for mig stadigvæk en gåde, vi tabte 2. halvleg med 1 enkelt mål. Derfor måtte afgørelsen falde i solo-mod-målvogter diciplinen. Her førte vi med 3-1 inden Sortebakken sendte deres sidste spiller afsted. Hun formåede at score en 2 points. De efterfølgende skud blev brændt og vi tabte derfor mod Sortebakken HK. Det var ikke meningen at vi skulle til DM, derudover tror jeg pigerne havde en hyggelig eftermiddag. Bjørk Bonnichsen Skals GF |